PROFITEROLES MED VANILJECREME
- Total Time: 70 min.
Ingredients
VANDBAKKELSER
- 2½ dl vand
- 125 g smør
- 150 g hvedemel
- 4 store æg
VANILJECREME
- 4 dl piskefløde
- 1 tsk. Taylor & Colledge Organic Vanilla Bean Paste
- 75 g sukker
- Flormelis til drys
Instructions
Trin 1: Forvarm ovnen til 200 °C varmluft og beklæd to bageplader med bagepapir.
Trin 2: Varm vand og smør op under omrøring i en mellemstor gryde, indtil smørret er smeltet og blandingen koger.
Trin 3: Tag gryden af varmen og tilsæt mel. Rør dejen kraftigt med en træske, indtil den slipper siderne af gryden og danner en kugle.
Trin 4: Kom dejen over i en skål til en røremaskine med en k-spade. Sæt røremaskinen på medium hastighed og tilsæt æggene et ad gangen, pisk godt mellem hvert æg. Bliv ved med at piske indtil dejen er tyk og blank.
Trin 5: Kom dejen i en sprøjtepose med en stor rund tyl (ø 2 cm). Sprøjt runde dutter, i en størrelse på 3-4 cm, ud på bagepladerne med bagepapir. Sørg for at der mindst er 5 cm mellem hver profiterole.
Trin 6: Bag i ca. 30 minutter, byt rundt på den øverste og nederste bageplade halvvejs gennem bagetiden. Profiterolerne er færdige når de er hævede og gyldne. Lad dem køle af på en rist.
Trin 7: Kom piskefløde, Taylor & Colledge Organic Vanilla Bean Paste og sukker i en skål og pisk det til flødeskum. Kom cremen i en sprøjtepose med en lille rund tyl eller en fyldetyl, kom posen på køl indtil profiterolerne skal serveres.
Trin 8: Ved servering prik et lille hul i bunden af hver profiterole og sprøjt fyld i. Alternativt kan man skære hver profiterole over på midten, komme creme i og derefter sætte låget på igen. Kom profiterolerne på et serveringsfad og sigt flormelis over.
- Prep Time: 40 min
- Cook Time: 30 min